/
vi kan bedst lide kaktusafdelingen
i den botaniske have, aldrig har vi set så mange
forskellige kaktus, kuglerunde og lysegrønne
eller buskadsagtige, vildtvoksende
med fangarme der strækker sig hen over stien
vi sidder på en bænk og spiser vores sandwich
meget hurtigt, nervøse for at blive opdaget
det er forbudt at spise medbragt mad i haven
pas på, siger han. jeg gemmer sandwichen i rygsækken
mens to ansatte kører forbi på en havetraktor
vi snakker om de spor man kunne efterlade
uden at tænke over det. hvis man tabte nogle krummer
en skive tomat. om det ville medføre en voldsom forstyrrelse
af økosystemet. én ting er at vi har taget madpakke med
men hvad nu hvis alle gjorde det
/
det store bassin i den romerske have i getty villa
er tomt. på grund af tørken, står der på et skilt
det er virkelig en tør fornemmelse
at stå og kigge på den lyseblå, afskallede maling
på bunden af bassinet. det ser ellers så flot ud på billederne
men billederne er fra en anden tid
det tomme bassin er et statement om ansvarlighed
om ydmyghed, midt i den prangende arkitektur
sluk jeres sprinklere, siger guvernøren
lad jeres græsplæner dø. lad os begynde at elske de planter
der har et naturligt talent for at vokse i det her klima
vi troede ikke der var nogen grænser for hvad vi kunne gøre
nu bliver vi svedet af solen. det her er de brune græsplæners tid
de døde mandeltræers tid, de store skovbrandes tid
en tid hvor brønde tørrer ud
og naboer stjæler drikkevand fra hinanden
//
KLIMAAKSJON / NORWEGIAN WRITERS´ CLIMATE CAMPAIGN // NWCC 